Open Water - opstart

onsdag, 24. juni klokken 16:30
24. juni kl. 16:30 til 17:30
Køge Marinas Havnebad
Bådehavnen, 4600 Køge, Danmark
Vis på kort

 

Tekst: Holdnavn: Køge Open Water 001

Sted: Køge Marinas Havnebad – Bådhavnen 2, 4600 Køge

Periode: Onsdag kl. 16.30-17.30 fra 20. maj til 24. juni 2020. 

Man kan godt tilmelde sig selv om holdet er startet. 

Deltagerantal: maksimalt 8

Aldersgrænse: 18 år

Instruktør og Livredder: Jannie Ploug Høyer som selv er en ivrig Open Water svømmer, og har flere års erfaring som træner.

 

Maj 2020 starter Køge Svømmeklub et svømmehold op i åbent vand ”Køge Open Water”

Holdet er for alle som vil prøve kræfter med svømning i åbent vand.

Som minimum skal du kunne svømme brystsvømning.

Du behøver ikke være en habil svømmer, eller erfaring med svømning i åbnet Vand - det kommer med øvelsen.

Du skal have mod på det kolde vand i starten. Du skal ikke have de store problemer med tang, vandmænd og det at du ikke kan se eller nå bunden.

De første undervisningsgange vil formålet med træningen være vandtilvænning. Havvandet er stadig koldt, dragten skal afprøves og det skal være en god oplevelse for alle. Denne vandtilvænning vil være en integreret del af undervisningen indtil vandtemperaturen overstiger 16 grader.  God ide at have godt med varmt tøj til bagefter. Eventuelt en termokande med noget varmt at drikke, som kan nydes på afstand – sammen hver for sig.

 

COVID – 19 regler:

Minimum 2 meters afstand imellem hinanden, både i vand og på land. Pt. ikke mulighed for omklædning indendørs ved havnebadet – omklædningen må foregå hjemme, i bilen eller på minimum 2 meters afstand fra de andre.

  • Need to have: Våddragt, svømmebriller og håndsprit (der udleveres en personlig badehætte til alle)
  • Nice to have: Neopren fødder og hætte, samt svømmefødder, ørepropper og havtaske

Køb af udstyr kan ske hos SVØMMESPECIALISTEN 

Evt. Spørgsmål kan henvendes til instruktøren Jannie Ploug Høyer på Email: jannie@ksk.dk

 

UDSTYR TIL SVØMNING I KOLDT VAND

Brug altid: Almindeligt sikkerhedsudstyr, som du altid skal bruge når du svømmer i åbent vand. Nemlig badehætte i signalfarve uden på din neoprenhætte samt havtaske, så du er synlig for andre brugere af vandet.

Våddragt: Våddragten er enhver åbent vand-svømmers vigtigste sikkerhedsudstyr. En våddragt isolerer og hjælper kroppen til at holde varmen i vandet. Det sker på to måder: For det første mindsker den stramtsiddende våddragt vandgennemstrømningen til et minimum. Det vand, der kommer ind imellem kroppen og dragten, og det vand, som lægger sig i luftlommer i selve neoprenlaget, vil hurtigt blive varmet op af kroppen. Dette stillestående vandlag udskiftes kun langsomt, og det varme vand bidrager til at holde kroppen varm. For det andet isolerer neoprenen, der er et gummiprodukt med luftbobler, mod kulden fra det omkringliggende vand.

Neoprenhætte: Varmeafgivelsen fra især hoved og hals er stor. En neoprenhætte beskytter via de samme principper som en våddragt. Netop hoved og hals er et af de største kilder til varmeafgivelse. Derfor er det essentielt at du benytter en neoprenhætte, når du svømmer i koldt vand - enten med eller uden halskrave. Vi anbefaler altid brug af neoprenhætte, hvis vandtemperaturen er under 16°C.

Neoprensokker og -handsker: Ekstremiteter som hænder og fødder kan blive meget kolde ved svømning i åbent vand. Individuelle faktorer bevirker at effekt og gener varier meget fra person til person. Hvis du vælger at svømme med neoprensokker og/eller neopren handsker, vil du stadig opleve at fødder og hænder blive afkølet og måske følelsesløse, men du vil opleve eventuelle smerter og gener betydeligt mindsket.

Ørepropper: Balancenerven påvirkes ved koldt vand. Derfor er brug af ørepropper vigtigt. Derved undgår du at opleve svimmelhed som følge af koldt vand, der rammer balancenerven.

Tilmeldingsfrist:

17. juni 2020 kl. 00:00
Tilmeldingsfristen er overskredet